Grøn er det nye sort

Case story fra DI Business 10. november 2022

Uni-Technology A/S i Vejle gennemførte i forsommeren 2022 Klimaklar Produktionsvirksomhed

I forlængelse heraf er virksomheden blevet klogere på deres CO₂-udledninger, har udformet en ny strategi med afsæt i lige præcis grøn omstilling, og så er de blevet godkendt til Science Based Targets initiative (SBTi).

Hvad var jeres motivation for at være med i Klimaklar Produktionsvirksomhed?

Jan Michael Jensen, projektleder hos Uni-Technology:

»Jamen, der var faktisk flere årsager. Først og fremmest ønsker vi at gøre noget godt for miljøet, så vi finder det helt naturligt, at vi tager ansvar for den udledning af drivhusgasser, vores produktion genererer. Hvis Danmark skal nå målet om 70% CO₂-reduktion i 2030, er vi alle nødt til at bidrage.

Samtidig mærker vi en stigende interesse for den grønne dagsorden fra kundernes side. Nogle er allerede begyndt at stille krav til leverandørerne. Vi ser det som et vilkår, som vi er nødt til at leve op til. Grøn er det nye sort. Det er simpelthen adgangsbilletten til overhovedet at være en del af forsyningskæden. Et godt eksempel er, at vi har læst at blandt andet Novo og Ørsted har stillet krav til deres leverandører om at arbejde aktivt med grøn omstilling.

Endelig er det faktisk både sund fornuft og en god forretning. Når vi skærer ned på CO₂-udledningen, sparer vi også på energien og dermed på udgifterne. Og når det kommer til rekruttering, har det også en stor betydning for potentielle medarbejdere, som skal ombord på teamet, at vi som virksomhed også gør noget for at bidrage til den grønne omstilling”.

Hvordan greb I det an?

»Som en lille virksomhed med få medarbejdere var det svært for os at komme i gang. Der var simpelthen ingen frie ressourcer til at gøre arbejdet, og vi vidste heller ikke noget om for eksempel CO₂-regnskab. Derfor valgte virksomheden at ansætte en projektleder til at gøre arbejdet. Vi ser det som en investering i fremtiden, både for at få styr på vores CO₂-udledning og for at få trimmet vores energiforbrug.

Selve CO₂-regnskabet handler meget om at samle data, så der er blevet gennemgået hundredvis af fakturaer, og vi har været i tæt dialog med både forsyningsselskaber og øvrige leverandører.«

I hvilket scope udledte I mest CO₂?

“Scope 3 er klart det største område, da det blandt andet dækker over alle vores indkøb og transport af varer. Som værktøjsproducent bruger vi meget metal og mange forskellige metalkomponenter, og produktion af metal og metalkomponenter er forbundet med ret stor udledning.

Hvis vi kigger på Scope 1 og 2, altså de områder vi selv har direkte indflydelse på, så er det vores forbrug af el og fjernvarme, der sætter de største aftryk. Derfor er vi også gået i gang med at undersøge, hvordan vi kan nedbringe forbruget.”

CO₂-regnskabet laves med udgangspunkt i GHG-protokollen, som opdeler drivhusgasudledninger i følgende:

Scope 1 er de direkte udledninger fra virksomhedens processer.
Scope 2 er de indirekte udledninger fra forsynet energi (produktion af el, fjernvarme og køling).
Scope 3 er de indirekte udledninger fra virksomhedens værdikæde, både opstrøms og nedstrøms.

Hvilke erfaringer tager I med jer videre?

“At det ikke er så svært, når man først kommer i gang, men det er meget tidskrævende. Det er derfor vigtigt at have dedikerede, fokuserede medarbejdere til at løse opgaven og dermed afsat nok ressourcer af til forløbet.

Vi fik også dét ud af det, at indsigten i virksomhedens klimaaftryk giver et godt overblik over mulige besparelsesområder, og at det generelt er en god idé at involvere hele organisationen, især når det kommer til besparelsesforslag og gennemførelse af disse.”

Hvad er jeres bedste råd til andre, der vil i gang med klimarejsen?

“Hvis man er på helt bar bund, så begynd at læse en masse om CO₂-regnskaber, mulige CO₂-reduktioner, Klimakompasset osv. Der findes rigtig mange gode steder på nettet, hvor man kan blive klogere. Deltag også i seminarer, webinarer og andre møder. Der arrangeres mange events både i privat og kommunalt regi. Brug Erhvervshusene og andre organisationer. Der er både hjælp og støtte at hente.

Ellers er det som sagt en dataindsamlingsopgave, hvor især indkøbsdelen kan være tung. Start med at identificere de udledningskategorier man har for eksempel i henhold til kategorierne i Klimakompasset. Kontakt så leverandørerne. De kan ofte bidrage med information om leverancer for længere perioder og ofte også i fysiske enheder i stedet for monetære enheder, hvilket giver en mere præcis beregning af udledning.”

3 hurtige

Uni-Technology A/S er en SMV beliggende i Vejle.
Uni-Technology A/S udvikler præcisionsværktøjer med fokus på miljøet til alle industrier.
Uni-Technology A/S er en erfaren og engageret sparringspartner i produktudviklingen og har både små start-ups og store internationale kunder.

Hvordan vil I arbejde videre?

“Lige nu kigger vi ind i muligheder for at nedbringe vores energiforbrug og dermed vores CO₂-aftryk.

Derudover vil vi bruge Klimaklar Produktionsvirksomhed til at styrke vores vækst og konkurrenceevne. Vi vil gerne vokse lidt, så vi arbejder på en helt ny strategi for virksomheden. Vi tror på, at vi lige nu har et godt afsæt til at skabe lidt mere omsætning og indtjening. Vi er glade for at være i gang, for når kunderne for alvor begynder at stille krav om klimastrategi hos deres leverandører, så er vi klar.

Vi følger udviklingen på tavlemøder, hvor de enkelte opgaver flyttes frem i faserne “to do”, “i gang” og “færdig” for at sikre, at vi bevæger os sikkert frem mod målene. Vi kører også en idékasse i hele virksomheden, hvor vi kan komme med ideer til, hvordan vi reducerer CO₂ i virksomheden.

Til sidst er vi også netop blevet godkendt af Science Based Targets initiative (SBTi). Det bliver rigtig spændende!”

Se casen på DI Business.